Til dig, der trives i spændingsfeltet mellem kunder, teknologi og forretning – og som motiveres af at sikre stærk eksekvering, sunde samarbejder og værdiskabende leverancer.
Vi søger en erfaren profil inden for Delivery Management, der kan tage ansvar for komplekse leverancer og fungere som en betroet samarbejdspartner for både kunder og interne teams.
Du har erfaring med at drive projekter eller leverancer i et digitalt eller konsulentbaseret miljø – og du motiveres af at skabe struktur, retning og fremdrift i samarbejdet mellem mennesker, processer og teknologi.
Rollen
Som Senior Delivery Manager hos os får du det overordnede ansvar for leverancer på udvalgte kunder og projekter. Du arbejder tæt sammen med både kunder, Client Leads og vores specialistteams og sikrer, at samarbejdet fungerer, og at leverancerne skaber reel værdi.
Dine ansvarsområder vil blandt andet være:
Koordinere komplekse opgaver og samarbejde mellem kunde og Forte Advice-specialister
Sikre tydelighed omkring roller, ansvar og scope – både hos kunden og internt
Rådgive kunder om processer, samarbejdsformer og valg af metode
Sikre trivsel og fremdrift i teamet gennem løbende sparring og støtte
Have det overordnede ansvar for leverancer, herunder budgetstyring og økonomisk overblik
Arbejde tæt med kunder om strategi og værdiskabelse
Udvikle og styrke egne ansvarsområder og leverancer inden for Craft
Bidrage til salgsaktiviteter og engagement planer i samarbejde med Client Leads og Client Owner
Aktivt sikre høj kundetilfredshed og videreudvikle samarbejdet
Det er vigtigt at understrege, at rollen har fokus på delivery, samarbejde og rådgivning – ikke på at eksekvere strategiske leverancer selv eller have selvstændigt salgsansvar.
Hvem er du?
Du har solid erfaring med delivery management, projektledelse eller lignende roller
Du er stærk i stakeholder management og kan navigere i komplekse samarbejder
Du har en god forretningsforståelse og blik for, hvordan leverancer skaber værdi
Du er komfortabel i dialogen med kunder og kan rådgive om processer og setup
Du er struktureret og god til at skabe overblik – også i komplekse setups
Du har erfaring med budgetstyring og ansvar for leverancer
Du er en stærk samarbejdspartner, der også har fokus på teamets trivsel og performance
Erfaring fra bureau, konsulenthus eller digitale projekter er en fordel.
Hvad vi tilbyder
En central rolle i et ambitiøst og digitalt orienteret bureau med full service kundefokus
Mulighed for at arbejde tæt med både kunder, strategi, kreativitet og teknologi
Et stærkt fagligt miljø med erfarne kolleger på tværs af discipliner
Fleksibilitet i hverdagen og stor grad af tillid-under-ansvar
Fællesskab og traditioner som vores “University Sessions” og sociale arrangementer
Gode personalefordele, herunder sundhedsdækning, barselsordning, frokostordning m.m.
Hvem er vi?
Forte Advice er et sted, hvor strategi, kreativitet og teknologi mødes. Vi startede som Advice i 1992 med ambitionen om at skabe sammenhæng i kommunikationen og rådgive til værdi for kunder, forretning og samfund. I dag hedder vi Forte Advice, men formålet er det samme: at styrke relationer og relevans dér, hvor forretning og samfund mødes. Vi er opdelt i 3 forretningsområder, Brands & Behaviour, Agenda og Stakeholders, samt Digital og Teknologi, hvor du vil indtræde.
Vi arbejder ud fra fire værdier: impact, integrity, curiosity og action. De former måden, vi møder hinanden på, hvordan vi tænker og hvordan vi arbejder: vi siger tingene, som de er, stiller spørgsmål, udfordrer med respekt og lader aldrig en god idé blive på papiret.
Vores teknologiforretning er en del af Forte Digital - et digitalt konsulenthus med ca. 450 specialister på tværs af Danmark, Norge, Tyskland og Polen. Vi arbejder tæt sammen på tværs af lande og kompetencer, og det giver et stærkt fagligt miljø med plads til fordybelse, læring og udvikling.
Er du interesseret?
Så hører vi gerne fra dig. Send portfolio/cases (kvalitet over kvantitet) + en kort ansøgning om, hvad du gerne vil lave, og hvorfor det passer til dig og os.
Ansøgningsfristen er 31. maj. Vi inviterer løbende til samtaler.
Der vil være mulighed for forlængelse af vikariatet.
Har du spørgsmål?
Du er altid velkommen til at kontakte Strategy & Delivery Director, Thomas Sofienberg ([email protected]) hvis du har spørgsmål til stillingen.