Posted 3w ago

Application Specialist

@ Envidan
Silkeborg, Denmark, Denmark
HybridFull Time
Responsibilities:providing support, interacting customers, guiding solutions
Requirements Summary:Experience in application support or similar; strong communication, structured work style, and willingness to learn.
Save
Mark Applied
Hide Job
Report & Hide
Job Description

Bliver du motiveret af at hjælpe kunder, arbejde med digitale løsninger og samtidig gøre en forskel for miljøet – særligt inden for vand og en bæredygtig brug af vores vandressourcer? Trives du i et stærkt team, hvor faglighed og godt kollegaskab går hånd i hånd?
Så er det måske dig, vi leder efter til Envidan Software.

Hvad kommer din arbejdsdag til at bestå af?

Hos os bliver du en central del af kundernes oplevelse med vores software. Du kommer til at:

  • Yde applikationssupport på vores softwareprodukter til Envidans kunder

  • Være i dialog med kunder via telefon, Teams og ved fysiske besøg

  • Vejlede kunder om løsninger og muligheder i vores produkter

  • Besvare spørgsmål og løse tekniske udfordringer

  • Deltage i implementeringsprojekter hos kunder i Danmark, Norge og Sverige

Du får en hverdag med stor variation, hvor du både arbejder med drift, rådgivning og projekter – og hvor du i høj grad arbejder selvstændigt og tager ansvar for dine opgaver.


Hvem er du?

Du kan have en baggrund som IT-supporter, Application Manager – eller noget helt tredje. Det vigtigste er ikke din titel, men din erfaring og din motivation for opgaverne.

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring med applikationssupport eller lignende

  • Er nysgerrig og har lyst til at lære nyt

  • Arbejder struktureret og tager ansvar for dine opgaver

  • Er en dygtig kommunikator og trives i dialog med mange forskellige mennesker

  • Kan formidle teknisk stof på en forståelig måde

  • Trives både med selvstændigt arbejde og teamwork

  • Bidrager positivt til fællesskabet og den gode stemning


Teknisk indsigt er en fordel, da du kommer til at arbejde med Software produkter og kundernes tekniske udfordringer. Det kan fx være, at du har forståelse for systemopsætning, integrationer, databaser eller generel fejlsøgning – og at du har lyst til at dykke ned i tekniske problemstillinger og finde holdbare løsninger sammen med kunden.

Hvem er vi?

Du bliver en del af et stærkt og specialiseret team, hvor dagene sjældent er ens. Vi arbejder tæt sammen om at:

  • Supportere kunder i brugen af Envidans software og hjælpe dem med at optimere brugen og værdien af vores løsninger

  • Agere produktspecialister

  • Implementere løsninger i samarbejde med kunder og kolleger på tværs af organisationen

Vi udvikler software baseret på den nyeste teknologi og dyb brancheviden om vand. Dit arbejde er med til at skabe konkrete forbedringer for miljøet og drive digitaliseringen af forsyningsbranchen.


Frihed, fleksibilitet og fællesskab

Hos os får du:

  • Fleksible rammer og stor indflydelse på din egen arbejdsdag

  • Fokus på balance mellem arbejde og fritid

  • Et team på 28 engagerede kolleger

Vi prioriterer både faglighed og fællesskab. Du vil opleve en uformel kultur, hvor vi interesserer os for hinanden – både i hverdagen og til sociale aktiviteter som fredagsmorgenmad, løbeklub, cykling, champagnesmagning og diverse andre afdelingsarrangementer.



Vil du vide mere om fordelene ved at arbejde hos Envidan?

Er du nysgerrig på at høre mere?

Du er meget velkommen til at kontakte afdelingschef Peter Carlsen på 2981 9648 eller [email protected], hvis du har spørgsmål.

Vi behandler ansøgninger fortroligt og løbende – og lukker opslaget, når vi har fundet den rette kandidat.

Som rådgivende ingeniørfirma rådgiver Envidan forsyninger, kommuner og industrier om alt fra spildevand, vandforsyning og biogas til klimatilpasning, afløb og naturgenopretning. Vi leverer færdige vandværker, rense- og ressourceanlæg, genopretter vådområder og udvikler innovative softwareløsninger til forsyninger. Vi er ca. 500 medarbejdere, der arbejder med hele vandets kredsløb, og i mødet med vores kunder er bæredygtighed, vandfaglighed og digital tænkning altid omdrejningspunktet.

Vi har en flad ledelsesstruktur og kort vej til beslutninger, og så er det faglige niveau i top. Men vigtigst af alt er vi en virksomhed, der vægter det sociale fællesskab højt og insisterer på, at der skal være plads til det hele menneske.

Hvis du vil vide, hvordan Envidan behandler dine data, kan du læse det på vores hjemmeside.