Du kan kalde det en regresjurist – men i virkeligheden leder vi efter en initiativrig problemknuser med juridisk tyngde og lyst til at gøre en reel forskel.
Som jurist i regresafdelingen i If Skadeforsikring får du en central rolle i arbejdet med nogle af de mest komplekse sager og bliver samtidig med til at sætte retningen for, hvordan vi arbejder med regres på tværs af organisationen.
Her får du mulighed for at kombinere juridisk faglighed, forhandling og samarbejde i en rolle, hvor du har stor indflydelse, et klart mandat og et stærkt fagligt fællesskab i ryggen.
Om jobbet
Der er tale om en hands-on rolle, hvor du får ansvar for at håndtere regressager fra skadeanmeldelse til forlig. Du får din egen sagsportefølje og forventes at kunne sætte dig ind i komplekse sagsforhold, analysere Ifs position og på den baggrund sikre en effektiv og korrekt videre håndtering af den enkelte sag.
Regressager kræver ofte hurtig reaktion, høj grad af detaljefokus og proaktiv indsats, særligt i den tidlige fase efter skaden, for at skabe det bedst mulige fundament for et succesfuldt resultat.
I rollen vil du desuden have en vigtig samarbejdsflade både internt og eksternt og bidrage aktivt til videndeling og udvikling af vores måde at arbejde med regres på.
Dine primære ansvarsområder bliver:
Håndtering af regressager fra skadeanmeldelse til forlig
Egen sagsportefølje med ansvar for analyse, vurdering og opfølgning
Proaktiv sikring af bevis og dokumentation i de enkelte regressager
Dialog og koordinering med interne og eksterne stakeholders, herunder kunder og samarbejdspartnere
Sparring og videndeling med skadebehandlere og øvrige kolleger
Bidrag til løbende forbedring og effektivisering af regresprocesser på tværs af skadetyper
Vi tilbyder
Samtidig med at vi stiller høje krav til dig som medarbejder, forventer vi også, at du stiller krav til os som arbejdsgiver. Her er nogle af de fordele, du får ved at arbejde hos If:
Et inkluderende arbejdsmiljø, hvor alle er velkomne
Karriere- og udviklingsmuligheder i Nordens største forsikringsselskab
Sociale aktiviteter samt et fagligt stærkt miljø
Mulighed for hybrid arbejdsplads
En sundhedsfremmende arbejdsplads med fx motionsordning og forskellige sportsaktiviteter
Attraktive forsikringsfordele og pension
Om teamet
Regresteamet er nordisk forankret og en del af Large, Complex & International Claims, som håndterer de største og mest komplekse skader i If Skadeforsikring. Teamets primære fokus er at understøtte skadeorganisationen i effektiv inddrivelse af regres. Du bliver en del af et fagligt stærkt team, der i dag består af 17 medarbejdere.
Selvom du bliver en integreret del af regresteamet, vil du arbejde tæt sammen med skadebehandlere på tværs af organisationen, der håndterer en bred vifte af forskellige skadetyper. Formålet er i fællesskab at identificere og realisere alle relevante regresmuligheder gennem videndeling, tæt sparring og udvikling af effektive og velfungerende processer.
Om dig
Du er initiativrig og vedholdende og trives med at drive processer fra start til slut. Med dit stærke blik for detaljen sætter du dig grundigt ind i den enkelte sag og formår at prioritere din egen og teamets indsats dér, hvor den skaber størst værdi.
Samtidig er du nysgerrig og motiveres af at lære nyt. Du deler aktivt din viden og dine erfaringer med kolleger og bidrager dermed til fælles forståelse, løbende forbedringer og mere effektive arbejdsgange. Vi leder efter dig, der ønsker at være en aktiv medspiller i et positivt, fagligt stærkt og innovativt arbejdsmiljø.
Derudover forestiller vi os, at du kan nikke genkendende til flere af følgende punkter:
Du er cand.jur.
Du har erfaring med erstatnings- og forsikringsret (ideelt, men ikke et krav)
Du har erfaring med håndtering af regressager (ideelt, men ikke et krav)
Du har erfaring med behandling af rets- og voldgiftssager (ideelt, men ikke et krav)
Om ansøgning og rekrutteringsproces
Ansøgningsfrist: Screening og interview sker løbende. Deadline for at søge er den 29.05.2026.
Ansøgning: Send venligst dit CV og karakterudskrift via vores hjemmeside. Du behøver ikke at vedhæfte en motiveret ansøgning, men skriv gerne et par linjer om, hvorfor du gerne vil have jobbet som en del af dit CV.
Lokation: Ballerup
Start dato: Så hurtigt som muligt
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Head of Recourse, Denmark, Frederik Løchte Ermler, på mail [email protected].
Hos If ønsker vi at skabe en arbejdsplads med lige muligheder for alle. Vi opfordrer alle uanset køn, alder, baggrund eller eventuel funktionsnedsættelse til at søge. Vi anbefaler desuden, at du undlader at inkludere billede i dit CV.
Ansøgers forhold kan, indenfor lovgivningens rammer, undersøges via offentligt tilgængelige oplysninger. Kandidater, der går videre i rekrutteringsprocessen, kan blive bedt om at komme med referencer samt fremvise straffeattest. Afhængig af rollens omfang vil der også i nogle tilfælde blive foretaget credit check på endelige kandidater i forbindelse med ansættelsen.
Vi glæder os til at høre fra dig!